Skalhuse 5, DK-9240 Nibe
Tel 98 68 61 11, info@harbohus.dk
Gå til forsiden
 

Anerkendende coaching

Anerkendende coaching kan beskrives som en samskabende proces mellem klienten, coachen og det system, klienten befinder sig i. I anerkendende coaching bruges principperne fra værdsættende samtale.
 
Mening opstår gennem dialog, og de historier der fortælles er med til at definere virkeligheden. Derfor spørger den anerkendende coach ind til de gode erfaringer og til ønsker for fremtiden. På den måde kan klienten fortælle sine historier i et positivt lys.
 
Også problematiske emner behandles på denne måde. I anerkendende coaching udarbejder man ikke problemanalyser, men taler i stedet om, hvilke gode erfaringer man kan trække på fra tidligere, og hvilke håb og drømme man har for fremtiden.
 
Ved at vælge dette fokus, er man allerede igang med at bevæge sig fremad. Forandringen begynder, når coachen stiller det første spørgsmål, og ved at gøre sig sit mål klart, har man taget det første skridt i retningen af målet.
 
Anerkendende coaching åbner op for opmærksomhed mod nye muligheder gennem fokus på styrker og drømme.
 
Hvis du vil vide mere om Anerkendende coaching, kan du læse om det på: http://www.aipractitioner.com/Pagefiles/guestedintros/0705guestintro.pdf