Kulturforandring er etableret med Værdsættende samtale. Det viser Bar Sosu’s evaluering (januar 2006) fra projekt Et sundt arbejdsliv, hvor Harbohus fra 2002 – 2004 har samarbejdet med 12 arbejdspladser om udviklingen af værdsættende arbejdsmiljøer.
Evalueringen viser, at projektet har skabt en kulturforandring, hvor Værdsættende samtale er blevet en integreret del af den daglige praksis på alle arbejdspladser. Og resultatet har været såvel en forbedring af arbejdsmiljøerne som en styrkelse af kontakten og ydelserne til brugerne.
Selv om det er mere end 12 måneder siden, at der er blevet ydet konsulentbistand fortsætter arbejdspladserne med de værdsættende principper. Der er således blevet etableret reelle længerevarende kulturforandringer.
På projektet 'Et sundt arbejdsliv's hjemmeside kan man læse mere om de enkelte arbejdspladsers erfaringer med Værdsættende samtale og finde evalueringsrapporterne 'Fra små glæder til store forandringer' og 'Når udviklingsprojekter bliver dagligdag'.